DDS 34 Gud skal alting mage
DDS 495 Midt i livet er vi stedt
DDS 155 Godt og ondt i lys og mørke
DDS 292 Kærligheds og sandheds Ånd
Når i den hele verden/ Fastetid
Jesus Kristus selv tilstede/ DDS 598 O Gud, du ved og kender
DDS 201 Det hellige kors/ DDS 217 Min Jesus, lad mit hjerte få
På denne dybeste og mørkeste fastesøndag lægger vi ud med "Gud skal alting mage", der udtrykker fortrøstning til Gud på trods. Vi foretrækker Crügers melodi fra den tyske tradition (Jesu, meine Freude), som er det musikalske grundlag for Bachs store motet.
"Midt i livet er vi stedt" er en latinsk processionssang med et tydeligt kyrie-motiv, gendigtet af Luther med melodi af Johann Walter. Salmen låner det nødstedte menneske ord til anråbelse. Organisten er aldrig blevet bedt om at spille den, mens præsten stort set altid har brugt den på tredje søndag i fasten, netop for at understrege den dybe faste, og fordi hun fornemmer denne salme som en sonde ned gennem historien, så vi bliver samtidige med alle dem, der har sunget den før os. Men vi er enige om, at salmen har kvalitet og fortjener at blive sunget.
"Godt og ondt i lys og mørke" gennemspiller kampen mellem lys og mørke, sandhed og løgn. Her drejer det sig vel at mærke ikke om hverken skabelses- eller vækstmørke, men om det onde mørke, der vil gøre det af med mennesket og lede det væk fra Gud, der ved Jesus Kristus giver sin menighed modstandskraft. Vi foreslår at synge salmen på ”Jesus dine dybe vunder”, der også bruges til Kingos passionssalmer. Hvis man vil synge salmen på en af de foreslåede melodier, foretrækker vi melodien "Helligånd, de frommes glæde", som har mindre fastekarakter end "Jesus dine dybe vunder", men mere end "Kender du den livsens kilde", som også er foreslået i salmebogen.
"Kærligheds og sandheds Ånd" gør det, at den på én gang trøster, opløfter og afslører mennesket dér, hvor vi kan tåle at blive set. Den munder ud i en bøn til Ånden om, at vi – alle forskellige interesser til trods – må forenes i kærlighed til Jesus Kristus, den usynlige Guds udtrykte billede! Vi foretrækker Laubs melodi til "Kom Gud Helligånd, kom brat" for ikke at få nogen af Barnekows pinselige helligåndsmelodier på banen her midt i fastetiden.
Som salme under nadveren kan synges "Når i den hele verden", hvor kampen mellem ondt og godt fortsættes, og der bedes om, at Gud vil gøre vore hjerter gode og forlade vor skyld. Melodien er en visemelodi i ’let’ mol, der løfter den syngende op i forhold til dagens alvorlige karakter. Peter Møller Salmemelodier (Dansk Organist- og Kantorsamfund/ Mixtur).
Et andet forslag kan være Kirsten Tange Jørgensens "Fastetid. Vor jord er en kampplads", der i sin tekst låner ord til det splittede menneske, der længes efter Gud. John Frandsens melodi har et moderne tonesprog i arkaiserende stil, vekslende mellem 2- og 3-delt takt, Versebog – om det guddommelige (Povl Kristensen, 1993).
Som bortsendelsessalme "Jesus Kristus selv tilstede", der er en enkel og prægnant nadversalme med en tilsvarende stringent melodi, der med sit højdepunkt understreger de to sidste verselinjer i hver strofe. Lutherrosen. 17 salmer, FUK 139 (Mixtur). Eller "O Gud, du ved og kender", en kort bekendelsessalme, der samtidig bønfalder Gud om at forvandle det syngende jeg. Til slut træder det kristologiske gudsbillede implicit frem. Melodien fra Genève er karsk og stringent som teksten.
"Min Jesus, lad mit hjerte få" er en bønssalme, der specifikt beder til Jesus om at blive forenet med ham på en måde, der er umistelig. Den skal absolut synges på Carl Nielsens melodi, for den alternative melodi hører til "Dybt hælder året i sin gang" og konnoterer en helt anden (kirke)årstid. Alternativ kunne man her synge "Det hellige kors", som er den eneste danske, førreformatoriske salme, der peger frem mod både Mariæ bebudelse og påske. I påsken står salmerne nærmest i kø, hvilket kunne gøre, at der ikke blev plads til denne salme, som så kunne synges her eller til Mariæ bebudelse.
