Denne søndag er det ’dybeste’ sted i fasten, fordi mørket her er dybest og forvirringen størst i forhold til, hvad der er af Gud, og hvad der ikke er. Det kalder på en tone af bøn om klarhed og fortrøstning.
Præludium
Mogens Wöldike: ”Afvend din vrede, Herre Gud”, Orgelkoraler til kirkeåret, Wilhelm Hansen.
Understøtter dagens fastekarakter, såfremt man synger ”Afvend din vrede” som motet.
J. S. Bach: ”Gud skal alting mage” (Jesu, meine Freude), Orgelbüchlein bind V, Edition Peters.
Lægger sig op ad en af dagens salmer.
Introitus
Blandet kor
”Skaf mig ret, o Gud”, (Sl 43,1-4). Melodi og arr.: U. Teuber for SATB, MK 3,9, Musikhøjskolens forlag, 1962.
Teksten er taget fra passionssøndag (5. søndag i fasten, nu Mariæ bebudelsesdag) og låner ord til den der beder indtrængende på den mørkeste fastesøndag.
Motet
Kirkesanger
”Frelse”, melodi og arr.: John Frandsen, Versebog – om det guddommelige, Poul Kristensen, 1993.
Blandet kor
”Gud være os nådig”, melodi og arr.: Niels la Cour for SATB, 37 Danske motetter / MK-B 001, Edition Egtved.
Med teksten fra den aronitiske velsignelse understøttes dagens tema: at vi må anråbe og helt underlægge os Guds nåde og velsignelse – ikke mindst når vi tager fejl og svigter.
”Afvend din vrede, Herre Gud” (DDS 439, 1953), melodi: Crüger, arr.: M. Kuhlmann for SATB, Korbog 2, Mixtur, 2011.
Understøtter fastetidens tema. En salme med en melodi, der ikke længere findes i DDS.
Postludium
Peter Elkjær Pedersen: ”Siseby-Orgel-Præludium I”, 3 Siseby-Orgel-Præludier, Edition Egtved.
Et roligt, fremadskridende stykke i mol – vi er på vej til Jerusalem – men stykket ender trods alt i dur, håb og lys.
J. S. Bach: "Fuga i g-mol” (BWV 578), Orgelbüchlein band IV, Edition Peters.
Nok i mol og måske i mørke – på vej til Jerusalem – men dog alligevel på en håbefuld måde her midt i den mørkeste fastetid, hvor også tiden føles mere lang.
Om musikvalget
Vi finder det vigtigt, at valget af musik (præ- og postludium samt kor- og solosang) til gudstjenesten understreger og understøtter dagens tekster og gerne knytter sig til dagens salmer.
Derfor foreslås også primært præ- og postludier i form af orgelkoraler, der knytter sig til dagens foreslåede salmer, også selv om ikke alle i menigheden nødvendigvis vil lægge mærke til dette. Men vi ønsker, at der skal være en rød tråd gennem det samlede liturgiske forløb for gudstjenesten. Også omkring kor- og solosang har vi et ønske om, at teksterne refererer til dagens tema enten i med- eller modspil hertil eller eventuelt i form af noget årstidspræget.
Samtidig er det tilstræbt, at den foreslåede musik også kan understøtte det gennemgående tema for tiden: vekselvirkningen mellem mørke og lys.
Endelig er vi enige om, at musikvalget gerne må være ret klassisk – dog til tider med en snert af kant. Kirkemusikken har en lang og gennemprøvet tradition bag sig, som vi gerne ser videreført. Det betyder ikke, at nye tiltag og tanker ikke er velkomne, men det er for os vigtigt at holde fast i en generationsbåren og fornem tradition. Derfor er også orglet i centrum som ledsageinstrument til de fleste foreslåede satser (ligesom til salmerne), idet orglets lyd og klang har evnen til at fylde kirkerummet. Og da orglet er et blæseinstrument, kan det ’ånde med’, når vi synger. Med orglet som ledsageinstrument understøttes enhver form for sang i kirkerummet mere organisk og præcist end med fx klaver.
