Vi fandt let salmerne til dagen med dens tema: lys og mørke. Vi overvejede kriterierne for salmevalget: Salmerne skal passe til dagen i kirkeåret, altså flest mulige adventssalmer til advent. De kan lægge sig tæt op ad de enkelte tekster, som flere salmer gør til dagens tekster, men en salme og et præ- eller postludium kan også give et modspil til dagens tekster; en domstekst kan eksempelvis behøve et modspil i form af salmer, der klart forkynder håb og frelse.
Der må gerne synges både nyt og gammelt – der er mange gode nye salmer, som fortjener at introduceres – og gerne varieret – seks Grundtvigsalmer på rad er rigeligt, uanset høj kvalitet. Vi talte også om, hvordan en melodi kan betone teksten, og hvor afgørende melodien i det hele taget er for en salme.
Endelig mener vi, at det er et helt afgørende kriterium, at der ved enhver gudstjeneste bliver sunget gode kernesalmer; salmer, som har vist sig bæredygtige ved at være en del af menighedssangen i generationer, og som derfor er genkendelige for menigheden.
Gudstjenestens salmer, tekster og musik skal naturligvis ikke stritte i alle retninger, men salmernes kvalitet – deres teologiske tyngde og poetiske styrke – er det vigtigste, også selv om det ikke alt sammen nødvendigvis hænger sammen som på en snor; vi er helt bevidste om, at ’en god salme’ er en subjektiv bedømmelse.
