DDS 12 Min sjæl, du Herren love/ DDS 3 Lovsynger Herren
DDS 522 Nåden er din dagligdag
DDS 332 På Jerusalem det ny
DDS 492 Guds igenfødte, ny-levende sjæle
100S 874 Du tar mig som jeg er
DDS 7 Herre Gud, dit dyre navn og ære
Indgangssalmen "Min sjæl, du Herren love" er et glædesudbrud over Guds store godhed mod verden. Det kunne også have været "Lovsynger Herren", der er digtet over samme Davidssalme, og som også nævner, hvordan en far altid forbarmer sig over sin søn. Forventes der mange ikke-kirkevante til gudstjeneste, ville vi nok tage "Lovsynger Herren", der har kortere vers, der gør melodien lettere at lære.
Bliver indgangssalmen for højtravende og gammel i det, er salmen mellem læsningerne til gengæld ny og jordnær. Nåden er din dagligdag!
I første omgang havde vi valgt "Nu fryde sig hver kristen mand" her. Vist mest som en association ud fra al den glæde, frihed og fred, der er i læsningerne. Men "På Jerusalem det ny" handler om det, den kristne menighed bygges af og bygger på. Den lægger sig derfor finere op ad epistlen, der fortæller om grundvolden.
At være væk og blive fundet. Det er lige ud af hjertet på Brorsons kristendom, og få steder udtrykkes det mere opløftende end i "Guds igenfødte, ny-levende sjæle", denne begejstrede omvendelsessalme. Vi finder den både festligere og fyndigere end dagens evangeliesalme "Hører I, vor Herre kalder", som vi hermed springer over.
"Du tar mig som jeg er". Omvendelse kommer – kristeligt set – af omfavnelse. Den, der ved sig godtaget, vil også – måske så småt hen ad vejen – åbne sig og vise tiltro.
Ifølge dagens første læsning er Gud der, uanset om vi vil have med ham at gøre eller ikke. Resten af gudstjenesten har forhåbentlig udfoldet dette. Ellers er det med nu med "Herre Gud, dit dyre navn og ære" som udgangssalme.
