DDS 360 Arbejd til natten kommer
DDS 547 Man siger, livet har bange kår
DDS 568 Livsalige dag, som i håbet vi venter
100S 811 Det mørkner om menneskebyer
DDS 546 Herrens venner ingen sinde
DDS 279 Venner, lad kun skyer gråne
Med ”Arbejd til natten kommer” klinger en stærk missionsstreng, for så længe vi ikke bliver fortalt præcis, hvori arbejdet for frelsen består, kan enhver jo tænke på sin egen indsats.
Vers 6 i ”Man siger, livet har bange kår” kan forbindes direkte med Paulus’ nedtoning af dødens magt (1 Kor). Også Peters brev klinger med: Vejen frem mod at stå lydefri og uplettede foran Vorherre (vers 3) kræver kamp af os og tålmodighed af Ham (vers 8).
I ”Livsalige dag, som i håbet vi venter” får vi billeder på, hvad vi har i vente af smukt og godt efter Gud ”har vendt alting på hovedet og væltet alt omkuld”, som Elof Westergaard formulerer det i kollekten.
Med ”Det mørkner om menneskebyer” bliver alt nyt under solen. Ikke kun ved tidernes ende, men også nu, hvor vi er på vej mod en ny begyndelse – med advent og jul – fordi Guds rige med Kristus er midt iblandt os.
“Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige”, siger Jesus ved afskeden med disciplene (Matt 26, 27-29). ”Midt iblandt os...” er sakramental virkelighed: Ved nadveren er vi sat over i Guds rige. Den halve nadverbue fuldendes ind i evigheden, hvor de hensovne knæler med os, så vi alle indgår i samme helgenkæde, lige som når vi synger ”Herrens venner ingen sinde”.
Vi slutter med ”Venner, lad kun skyer gråne”, for nogle gange skal man synge med et mod, vi ikke har. Dermed tør vi gå ud af kirkedøren.
