DDS 403 Denne er dagen, som Herren har gjort
DDS 277 Herre, når din time kommer
DDS 276 Dommer over levende og døde
DDS 48 Uforsagt, hvordan min lykke
DDS 464 Jeg kommer, Herre, på dit ord
100S 836 Helligånd, tag mig ved hånden
Med hver søndagsgudstjeneste er vi sat direkte ind i frelseshistoriens begivenheder. Med ”Denne er dagen, som Herren har gjort” bliver det tydeliggjort, at søndag er opstandelsesdagen, men hver dag er ”værket” Vorherres, hvilket giver opstandelseshåb – også i modgangstid. Selv her i sidste del af kirkeåret, hvor talen falder på dom, kan vi altså synge ”med godt mod” (2 Kor). Med formuleringen ”Ånden er bedre end kød og blod” (vers 4) lægger salmen også op til læsningen fra Korintherbrevet.
Mellem læsningerne synges ”Herre, når din time kommer”, som fastholder, at Helligånden virker i og iblandt os og hjælper os til at se – trods legemets forgængelighed og viljens svaghed. Det åbner nye muligheder, at Gud – som henholdsvis Den gamle af dage og Menneskesønnen – virker på forskellig måde i os og i verden.
Johannes Johansen tydeliggør i ”Dommer over levende og døde”, at Paulus’ tale om Kristus som dommer ikke handler om en ren noget-for-noget rettergang. Rollerne byttes om, når dommerne bliver dømt. Alle er under dom, derfor er alle også i Frelserens søgelys.
Når man lever hver dag under Kristi dom, lever man samtidig hver dag med frelsens mulighed. Derfor kan vi gå ”rolig ud og ind” af vore dage med ”Uforsagt, hvordan min lykke end i verden blive må”.
Med nadversalmen ”Jeg kommer, Herre, på dit ord” stedfæstes vi, hvor vi er her og nu med alt, hvad vi bærer med os, og beder i sidste vers Gud om nådigt at se bort fra det, vi gerne vil, men ikke selv kan glemme.
Ved at synge ”Helligånd, tag mig ved hånden” går vi lidt i rette med Paulus’ enten (kødet) eller (Ånden) retorik, når vi beder om at kunne være modige og virke i verden samtidig med, at vi har hjemme hos Ånden.
