Vi vil foreslå at anvende Anna Sophie Seidelins kollekt i Tillæg til Alterbogen (Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 1993).
Seidelins kollekt iscenesætter kristendommens langsigtede, historiske perspektiv: Gennem frelseshistorien bliver vi både gamle og nye (forvandlede), Omtalen af kloden som både en ny og en gammel jord sætter et lille menneskeliv i et noget større perspektiv, set under såvel en kosmisk som en frelseshistorisk (Åb 21,1) synsvinkel.
Den gamle af dage er ikke blot en ’første bevæger’; skabelsen er en fortsat bevægelse og bliver til genløsning i kraft af samhørigheden mellem Fader, Søn og Ånd.