Dagens bibeltekster slår hårdt op imod modernitetens (enhver tids) fremskridtstro og forestilling om selvfrelse. Samtidig taler de ind i den store bekymring, som tiden (enhver tid) også bærer på. Det første møde med teksterne bringer os derfor ud i en samtale, der udspænder sig mellem triaden ansvar – skyld - skæbne: Fædrenes synder nedarves på sønnerne, sådan forklarede de eksilerede jøder deres skæbne under det babyloniske eksil. En uhyggelig forestilling om, at vi er født til straf uden selv at have begået forbrydelsen.
Denne forestilling dukker også op i politisk ideologi – om end med modsat fortegn: Lysenko, russisk videnskabsmand i første halvdel af det tyvende århundrede, mente, at tillærte egenskaber kunne nedarves. Så gjaldt det bare om at opdrage til den rette forståelse. Så kunne man skabe et nyt slags menneske. I denne sammenhæng det perfekte sovjetmenneske.
I filmen om den unge klimaaktivist, Greta Thunberg, ser vi hende bryde sammen ved tanken om al den skyld i form af klimakatastrofe, hun har arvet. Hun oplever, at hun hverken kan bære den, frelse sig selv eller alle andre mennesker. Alle må føle sig skyldige og (for)dømte.
Ezekiel begraver én gang for alle denne tankegang. “Alle menneskers liv tilhører mig”. Jesus modsiger ikke, at vi er skyldige, og at dommen venter.
Men for det første får vi alligevel ’a second chance’. Figentræet får et års respit mere. For det andet må vi forstå opgavefordelingen mellem Gud og os. Vores opgave er ikke at frelse os selv, men at holde ud i kampen. Så vil “jeg holde fast ved jer gennem den forfærdelige tid, der nu vil komme over hele jorden, hvor alle mennesker vil blive sat på prøve” (Bibelen 2020).
Nøgleord: stamina
Stamina er et ord, der har vundet indpas de seneste år. Det bruges oftest til at betegne sportslig udholdenhed, modstandskraft, evt. karakterstyrke.
Ligesom Paulus kan tale i sportsmetaforer og om at gå efter sejren (1 Kor 9,21-27; Fil 3,13-14), hører vi også i Johannes Åbenbaring denne søndag om den udholdenhed, der skal til i prøvelsens tid for at holde fast i sejrskransen.
Men lige så lidt som den evangeliske mening er, at man ved kraftanstrengelse kan gøre sig fortjent til frelsen (kransen, der er tale om i Johannes Åbenbaring er allerede vundet, det, det gælder, er, hvordan man holder fast i den), lige så forenklet bliver brugen af ordet stamina i daglig tale, hvis det udelukkende gælder en fysisk, sportslig kraftpræstation.
For ’stamen’ (latin) betyder tråd, vævegarn eller livstråden, som skæbnegudinderne (parcerne) spinder og Ariadnes tråd, ved hjælp af hvilken Theseus finder vej ud af Minotaurus’ labyrint. Dette bringer et aspekt ind i udholdenhedsprøvelserne, som ikke kun gælder, hvad man selv kan præstere, men samtidig betoner, at der findes en sammenhæng, man allerede er sat ind i, spor, der må følges.
