DDS 743 Nu rinder solen op af østerlide
DDS 308 Helligånd, vor sorg du slukke
DDS 658 Når jeg er træt og trist og modet svigter
DDS 508 Bryd frem, mit hjertes trang at lindre
DDS 464 Jeg kommer, Herre, på dit ord
DDS 7 Herre Gud! Dit dyre navn og ære
I ”Nu rinder solen op af østerlide” takker vi, før vi klager (vers 2) og mindes om, at livet, hvilken vej det end går, er i Vorherres hænder (vers 7).
Indgangssalmens pointering af, at Ånden driver værket (vers 5), føres med ”Helligånd, vor sorg du slukke” videre i en bøn til Helligånden og med direkte henvisning til Åbenbaringsteksten.
Relationerne retvendes i ”Når jeg er træt og trist og modet svigter”; vi synger ikke “min Gud, så bliv min ven”, men “min ven, så bliv min Gud” (vers 3) i forhåbning om en førelse, om at være del ikke bare af vores egen historie, som vi nu kan skabe den, men medarbejdere på Guds frelsesplan.
I ”Bryd frem, mit hjertes trang at lindre” omfatter udfoldelsen af Guds vældige herredømme det enkelte lille menneske (vers 4). Det giver håb om frelse endnu mens vi er i live (vers 6), så vi, trods alle undergangstegn, kan bære frugt som det gode træ (vers 5).
Måske er det interessant, at vi byttede en nadversalme ud på grund af melodien. Første valg var ”O Jesus, på din alterfod”, da vi gerne ville have teksten til femte vers med: “Hvordan det sker, det ved jeg ej”, men melodien hertil er ”Vor Herre Jesu mindefest”, som organisten finder enerverende. Vi savnede endvidere til afveksling en god romantisk melodi. Derfor landede vi på ”Jeg kommer, Herre, på dit ord”, som har en skøn melodi af Emil Hartmann.
Med ”Herre Gud! Dit dyre navn og ære” synger vi trodsigt og glad op imod alle tiders undergangstegn.
