Valget af kollekter er præget af, at vi forfølger vekselvirkningen mellem mørke og lys og en præcisering af det kristne gudsbillede. Endvidere ønsker vi et mundret og gerne sprogligt-musikalsk udtryk, der på én gang er ligefremt og poetisk. Vi overvejer, om det er at svigte menigheden, at de fleste nyere kollekter ikke fastholder en genkendelig trinitarisk afslutning. I forvejen er menighedssvarene nødlidende, og dette forhold vanskeliggøres yderligere ved skiftende afslutninger, også selvom disse er periodevis enslydende.
Valget falder til både indledning og afslutning på Holger Lissners kollekter fra Kollekter og bønner (Eksistensen 2009/2019):
Indledningskollekten begynder med ordene: ”Herre, til dig må vi ty”, som genfindes i salmevalget. Fastetonen bliver tydeligere og nøden større, men dermed også underet og nyskabelsen ved Kristus.
Udgangskollekten er D-bønnen, Litani til en tid af venten i mørke" i samme udgivelse, som med fordel kunne anvendes som udgangskollekt i hele perioden. Her er interferensen mellem mørke og lys bærende. Litaniformen, der slutter ens efter hvert afsnit, understreger både venten og vandring. Man kunne arbejde med at få menigheden til – som en form for responsorium – evt. anført af kirkesangeren eller kordegnen at gentage de to sidste linjer: ”for i dig er mørket som lyset, og natten lyser som dagen”.
