Det handler om omvendelse og efterfølgelse. Det er barske tekster, der nemt kommer til at tynge det menneskelige sind. Musikkens rolle er derfor at bløde op og sammen med salmerne at være et modsvar, der rummer bekendelsen til Gud. Teksterne provokerer i en sådan grad, at vi går på jagt efter at få det opbyggelige frem i lyset. Vi skal være bevidste om, at vi er i en tid, hvor vi ikke er krænkelsesparate. I stedet har vi brug for ord og toner, vi kan leve på. Musikken skal derfor gerne få det befriende frem og gå imod de anklagende tekster med hans eget budskab.
Der er rigtig mange Brorsonsalmer, der kan anvendes denne søndag, men de forsøges undgået for i stedet at finde korsatser, der også vil fungere som et modsvar, og som tager fat i ordene fra Kirsten Jørgensens indledningskollekt fra Gudstjenestens bønner I (Aros 2012 om, at dine gaver er store og også dine krav; luk op, slip dig selv og byg et tempel i os, så vi kan blive fyrtårne i en verden, der mangler retning.
Præ- og postludium
Dine gaver er store – naturen er lige nu forunderlig derude, hvorfor vi kan indramme gudstjenesten med et af følgende:
1. Louis Claude Daquin: “Le Coucou” (1. sats, 3. suite), Premier Livre de Pièces de Clavecin, Les Éditions Outremontaise
2. Leif Thybo: “Sumer is incumen in” (4. variation), Theme with six variations, Edition Egtved
3. Niels la Cour: De profundis, Edition Egtved
Lad præludiet være temaet og/eller 2. sats som et udtryk for bevægelsen og udviklingen i gudstjenesten, hvor vi begynder i den dybeste nød. Som salmen "Af dybsens nød" bevæger/synger vi os frem til at bekende tilliden til Guds tilgivelse og lader postludiet være den sidste af værkets variationer – 4. sats – der med dens ro lader os gå fra gudstjenesten med fred i sjælen, klar til at være "fyrtårne i verden, der mangler retning". 3. sats, der så ikke anvendes, er et billede på evangelietekstens kaos, som den uformidlet efterlader i os.
Korsatser
S / børnekor
Lisbeth Smedegaard Andersen: ”Dit ansigt Herre”. Sats over Sl 130. Erling Lindgrens melodi foretrækkes, hvis salmen skal synges af børn, men også for dens lettere udtryk. Lutherrosen – 17 salmer, Mixtur.
DDS 330: "Du som ud af intet skabte"
SA
Hans Leo Hassler (1601): ”Jo mere vi da må stride” (DDS 1953 nr. 580, v. 5 – melodi: "Befal du dine veje"), Jubilemus 2, Edition Egtved.
Lægger sig op ad teksterne: det har en pris at være kristen og følge efter:
Jo mer vi da må stride
for ham at være nær,
jo mere må vi lide,
fordi vi har ham kær,
jo større kors vi tåle,
des større demantglans
skal hisset evig stråle
fra sjælens sejerskrans
Brorson 1735/ B.S. Ingemann 1854
SSA
Arr. Ulrich Teuber: ”Dit ord, o Gud, er sværd og flamme” (DDS 391 v. 2-3), Cantorinus 1, Edition Egtved.
Disse vers peger på, hvad det er, ordet kan, og hvad søndagens tekster gør ved os.
SAB
Lasse Toft Eriksen: ”Nu årets bedste tid er nær”, 17 Luthermotetter, Mixtur
Merete Kuhlmann: ”Lad os juble og glæde os”, Korbog 1, Mixtur
Bjørn Hjelmborg: ”Det koster mer, end man fra først betænker”, MK B-020, Edition Egtved
SATB
John Hilton: ”O Herre for din nådes skyld”, Tre Elisabethanske Anthems KB 030, Edition Egtved.
Satsen er en bøn i et smukt gammelt tonesprog, der tager fat i disse første trinitatissøndages overskrift: Kamp må der til – det koster at være kristen, man må tilsidesætte sit eget – og i at give os mod til at slippe os selv og lukke op, jf. Kirsten Jørgensens indledningskollekt. Satsen kan anvendes som gradualesats, således at koret – efter vi har hørt den første barske tekst – synger denne bøn og udtrykker vort fælles håb om, at vi må vandre med hjertet rent.
Ulrich Teuber: ”Herren blev mig til værn”, 37 danske motetter, Edition Egtved
Teksten udtrykker en grænseløs tillid til at Gud vil mig. I epistelteksten udtrykkes det, at han revser og tugter dem, han elsker, og hvis jeg vil, så er han klar til at tage imod og holde måltid med mig.
