Guds trofasthed udfoldes i hyrdemetaforen i tre af de fire tekstforslag. Motivet udtrykker et stærkt tilhørsforhold mellem fårene og hyrden og spejler Jesu forhold til Gud. Hyrdemotivet får sin dybde og styrke set i lyset fra opstandelsen, som giver vægt til løftet om, at fårene ikke kan rives ud af hyrdens hånd, selv ikke af døden. Dette giver dagen en inderlig og mild tone, som også afspejles i salmerne og musikvalget.
Om søndagene mellem påske og pinse
Vi har skrevet om søndagsgudstjenesterne mellem påske og pinse med et dobbeltperspektiv: både at dykke ned i hver enkelt søndags tekster, kollekter, salmer og musik, men også hele tiden at have øje for en mere overordnet sammenhæng imellem søndagene. Vi anser søndagene for at være en udklang af påsken, som ændrer sig undervejs og ender med at være en slags stilfærdig, mild og lyrisk forberedelsestid til pinsen – nærmest på linje med advent og faste som forberedelse til jul og påske. Der er en meditativ, inderlig tone i de mange læsninger fra Johannesevangeliet, som bliver stadig mere fremtrædende gennem de seks søndage. Jesus betoner gang på gang det ubrudte fællesskab mellem ham og Faderen, mellem os og ham, som Helligånden vil gøre levende for os. Denne cirklen og repetition giver teksterne og søndagene deres meditative tone, som vi gennem musikvalget har understreget.
