Foretrukken læsning: Ez 11, 19-20
Den gammeltestamentlige læsning kondenserer ganske godt, hvad der er på spil i pinsen: Vi kan kun leve, fordi vores liv flettes sammen med Guds. Kun han kan fjerne vores stenhjerte og give os et levende hjerte af kød og blod, så vi ikke kun lever for os selv, men for ham og for vores næste.
Vi kan ikke leve uden...
Umiddelbart kan det være lidt svært at gennemskue, hvordan evangelielæsningen hænger sammen med pinse. Men som ved første tekstrække er der tale om en nærmere uddybning af, hvad Helligånden taler til os om: Jesus Kristus som vejen til fællesskab med Gud.
Jesus kalder sig selv for "livets brød". Ordene falder i en samtale umiddelbart efter det store bespisningsunder. Jesus har altså lige vist, at han ikke blot retter opmærksomheden mod det spirituelle, men at han også drager omsorg for menneskers velbefindende. Samtidig vil han ikke nøjes med at være deres lokale brødkonge. Han vil ikke anerkendes som mirakelmager og tryllekunstner, men som den, der mætter både sjæl og krop: livets brød. Ham, vi ikke kan leve uden.
Denne helligdag kan man også komme omkring nogle af de forskellige forventninger, vi kan have til vores himmelske fars omsorg for os: Forventer vi, at han ’mætter’ os her og nu – at tro er en smutvej til quickfix og hurtig succes, drømmejob og artige børn? Ser vi på ham som den, der stiller den mere spirituelle sult, slukker den åndelige tørst, som intellektuelt giver os noget at tygge på? Eller ser vi ham som livet selv; den eneste, der kan give os den mad, vi kan overleve på – nu og i evigheden?
Hvad kan få mennesker, der lever i sult og fattigdom og overhængende fare for forfølgelse, fængsling og dødsstraf til at ønske sig en bibel frem for mad, tøj og sikkerhed? Hvilket behov er det, Jesus mætter – og er der mon noget, vi overser?
Man kunne i denne forbindelse tage fat i bønnen fra fadervor: "giv os i dag vort daglige brød". Her beder vi om, at Gud hver dag må give os det, vi faktisk har brug for til opretholdelse og overlevelse. Luthers katekismus-gennemgang har en god udfoldelse af, hvad vi egentlig kan forstå ved det daglige brød. Herefter kunne man fortsætte med dagens evangelielæsning, som fortæller os: alt dette – og endnu mere!. Guds omsorg for mennesket rækkes gennem Jesus, som med sine ord og handlinger viser os, at den både gælder krop og sjæl – hele mennesket.
Denne søndag kan man – som på andre andenhelligdage – overveje at benytte den nikænske trosbekendelse, som udfolder den mere kortfattede apostolske trosbekendelses led. Denne trosbekendelse er desuden generelt mere udbredt og anvendt i kirkerne verden over og kan derfor være med til at understrege sammenhæng med alverdens kirker. Ved kirkens særlige højtider kan det være godt at blive mindet om, at den treenige Gud ikke er en særlig gave alene til vores egen lille andedam, men er en gave for alverdens folkeslag og tungemål – meget apropos Helligåndens komme den første pinsedag.
