Hvor påskedag er den store festdag, så er 2. påskedag dagen derpå. Det er den dag hvor indtrykkene fra festen får lov at lagre sig. Det er den dag, hvor ord, der er blevet sagt, tanker, man har haft undervejs, stemninger, der dukker op, granskes med glæde, taknemmelighed, måske undren og spørgsmål.
2. påskedag er derfor på mange måder eftertankens dag. Det bærer tekstlæsningerne præg af, og det har vi også valgt at lade salme- og musikvalg samt de homiletiske overvejelser bære præg af. Det er en dag fyldt med glæde men en mere reflekterende glæde end påskedags jubel. Det er en dag, hvor vi tillader os selv at overveje, hvilken betydning opstandelsen har for os. Hvordan kan glæden få rod i vores liv?
Til anden tekstrække har vi valgt den traditionelle højmesseform. Men da 2. påskedag i vores gudstjenestetradition lider lidt af at være den sidste helligdag af mange i påsken, og der derfor ofte ikke kommer så mange i kirke, er det oplagt at eksperimentere med formen denne dag.
Tilsvarende kan man under første tekstrække finde inspiration til en jazzgudstjeneste.
Om samarbejdet og processen
Vores samarbejde har taget udgangspunkt i en fælles forholden sig til den givne helligdags egen karakter og de tilknyttede bibeltekster. Vi har læst teksterne højt og brugt tid på at finde et tema – en stemning – en udvikling, der kunne binde musik og ord sammen gennem hele gudstjenesten. Gudstjenestens flow, sammenhæng og indbyggede poesi er emner, som både har relevans for teolog og kirkemusiker. Vores erfaring er, at vores to fagligheder således særligt har kunnet mødes i det æstetiske felt.
Ud fra dette er vi begyndt at kigge på salmer. Det har været vigtigt i vores endelige valg af salmer, at det musikalske udtryk og det tekstlige indhold såvel som placeringen i gudstjenesten har givet et forløb, der understøttede den valgte tematik.
Forslag til musik og den homiletiske refleksion har vi hver især lavet udkast til ud fra vores respektive faglige kompetencer, men gennemarbejdet sammen, så der er kommet en helhed ud af hele bidraget.
Det har været meget berigende på denne måde at tage livtag med hele gudstjenesten på tværs af de to faggrupper. Vi har gensidigt kunnet inspirere hinanden og er kommet dybere ned og bredere ud, end vi kunne have gjort på egen hånd.
