DDS 241 Tag det sorte kors fra graven
DDS 236 Påskeblomst! hvad vil du her?
DDS 249 Hvad er det at møde
HS 304 Hold da op! Hvad sker der her
DDS 235 Verdens igenfødelse
DDS 234 Som forårssolen morgenrød
2. påskedag er dagen derpå. En reflekterende, måske endda filosofisk dag. Efter den store festdag påskedag, hvor vi lagde op til uforbeholden jubel, lægger 2. påskedag op til større eftertanke. Hvad skete der i går, og hvad kan vi bruge det til?
I "Tag det sorte kors fra graven" jubler vi og planter en lilje på korsets plads, men meget af salmen handler om Maria Magdalenes sorg ved korset og siden hendes møde med englen ved graven – som vi netop hører om i dagens evangelietekst.
"Påskeblomst! hvad vil du her?" har en udpræget eftertænksom karakter og lægger desuden fint op til dagens episteltekst, som salmen netop er skrevet over.
2. påskedag beskæftiger sig efter begge tekstrækker med de første af tilsynekomsterne. Således er "Hvad er det at møde" helt oplagt, da den netop spørger: "Hvad er det at møde den opstandne mester i live igen?" Teksten lægger op til en overvejelse af, hvad opstandelsen vil sige for os mennesker. Den giver ikke klare svar, men sammenligner med de forskellige mennesker, der mødte den opstandne. Helt tekstnær er den i dag i verset om Maria og havemanden.
"Hold da op! Hvad sker der her" (304 i Højskolesangbogen 19. udg.) beskriver følelsen af hvert eneste år at blive forbløffet over forårets kraft. Foråret er ikke uden grund et af de mest benyttede billeder på opstandelsen i vores del af verden.
Grundtvig nøjes i "Verdens igenfødelse" ikke med at se foråret som et billede på opstandelsen. Han ”overtager fra Adam af St. Victor den tanke, at årstidernes skiften er en virkning af frelseshistoriens centrale begivenheder og på denne måde en lovprisning af Gud” (Salmehåndbogen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 143). Vi har altså her at gøre med en forestilling om, at foråret til alle tider ligefrem udgår fra opstandelsen. Foråret ses som hele verdens svar på opstandelsen: "Øst og vest og syd og nord, ild og vand og luft og jord synger påskesalmer".
I "Som forårssolen morgenrød" er vi tilsyneladende tilbage på det metaforiske plan: "Som forårssolen morgenrød stod Jesus op af jordens skød". Men også her kommer den førnævnte tanke ind: "Derfor så længe verden står, nu efter vinter kommer vår". Det er nok de færreste i vor tid, der kan tro på noget så storslået, men smukt er det – som faktum eller som metafor.
