DDS 747 Lysets engel går med glans
KSB 968 Vi tror på én Gud
DDS 334 Guds kirkes grund alene
100S 874 Du tar mig som jeg er
DDS 69 Du fødtes på jord
KSB 944 Jeg fik en dag, så lys og klar/ DDS 11 Nu takker alle Gud
Vi valgte at begynde med Ingemanns ”Lysets engel går med glans”, da det er en kendt morgensalme, som ovenikøbet fortæller om engle, hvilket forbinder sig med den første læsning, hvor Jakob ser engle, der går op og ned ad en himmelstige. Desuden slutter evangeliet med ordene fra Jesus: ”I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen”.
”Vi tror på én Gud” lægger sig fint ind til epistlens ord om at være ét med Kristus. Efter en kendt gammel salme er det fantastisk at kunne synge en nydigtet og -komponeret salme, der på én gang rummer en alvor, dybde og fortællende lethed i ord og toner. Salmen er en gendigtning af den nikænske trosbekendelse og er derfor god på anden salmes plads, lige før trosbekendelsen. Man kunne overveje at bruge Nicænum denne dag for at tydeliggøre sammenhængen med den valgte salme.
Før prædikenen lægger ”Guds kirkes grund alene” sig også op ad epistelens tale om enhed, særligt i vers 2 med ordene: ”Den er endnu den samme, har fælles kendingsråb i hver en folkestamme: én drot, én tro, én dåb. Ét helligt navn den ærer, ét brød den lever af, ét håb i hu den bærer, én nåde Gud den gav”.
Efter prædikenen synges ”Du tar mig som jeg er”, som ind i vores tid fortæller, at Gud også kalder på os og har brug for os. Ligesom vi hørte i evangeliet, at Jesus kaldte sine disciple – og også den fejlbarlige Peter. Vers 5 peger hen mod altergangen: ”Nu, Herre, tag mig nådigt til dit bord, og hvisk om skyld og blod og brød og vin, så vandrer jeg ad nåden himmelstige”. Her får vi også lov at høre om himmelstigen, så første læsning klinger med. Det er en god og enkel melodi, der fortæller lige så stille som den ’snakker’.
Vi foreslår, at man synger de første fire vers af ”Du fødtes på jord” under uddelingen og de sidste to vers efter bortsendelsesordene. Netop vers 5 omtaler nadveren, og vers 6 lyder: ”Så beder vi: Giv os mod til at leve et menneskeliv” – underforstået, at livet er svært, og at vi er fejlbarlige ligesom disciplen Peter. Men vi skal holde fokus på Gud, så vi kan ”vokse i kærlighed, folde os ud, til at bliver ét i en lovsang til Gud, som sendte sit Ord i dig her til jord”.
Udgangssalmen ”Jeg fik en dag, så lys og klar” har en enkel og frimodig tekst fuld af fortrøstning. Melodien er en svensk folkemelodi, som nok ikke er kendt, men melodien er sød, enkel og iørefaldende og dermed nem at lære. Passer godt som slutsalme med vers 4: ”Så går jeg ud i Jesu navn, og møder glad med åben favn…”. Dét er netop, hvad vi må prøve at gøre!
Vil man i stedet lade menigheden slutte af med en kendt salme, foreslår vi ”Nu takker alle Gud”, som takker Gud, fordi Han er, og for alt det gode Han ”os uforskyldt tilsender”. Vers 2 peger med ordene ”Den evig rige Gud, han os fremdeles give fred og frimodighed” på, at vi som Jesu disciple/børn får alt dette her i livet.
