DDS 3 Lovsynger Herren, min mund og mit indre
DDS 392 Himlene, Herre, fortælle din ære
KSB 816 Kirken den er et salmebrus
KSB 969 Jeg ved en sang der aldrig ender
KSB 1002 Vi kommer til dit bord
DDS 731 Nu står der skum fra bølgetop
Gudstjenesten åbnes med en kendt og lys salme, ”Lovsynger Herren, min mund og mit indre”, der favner dagens dobbelte tema: frelse og lovsang. Udover at temaet dermed introduceres fra start, står salmen godt til den efterfølgende læsning, Sl 40, hvor der tales om at lovsynge Gud.
Med ”Himlene, Herre, fortælle din ære” bliver vi i de kendte, gamle kernesalmer og ved lovprisningen af Gud. Salmen er skrevet over Sl 19, som lovsynger Gud og hans skaberværk, og passer dermed godt til dagens første læsning, som har samme tema. Med de to første menighedssalmer er vi således i et lovsyngende sprog, hentet fra Davids salmerne.
Med ”Kirken den er et salmebrus” har vi valgt en ny salme af Iben Krogsdal, som bl.a. fortæller, hvad kirken giver os til vores tro. Vers 1: ”Kirken den er et salmebrus, ingen skal være alene… Mennesker sidder hånd ved hånd, luften er tæt af Helligånd, Kristus går ind på din scene”. Eller vers 2: ”hvor vi igen bliver én af to, sådan kan lyset forandre”. Vi bliver ét med Gud, og Han bygger os op og fylder os med Helligånd. Disse ord passer med epistelen, hvor vi får at vide, at vi skal opbygge os selv og bede i Helligånden. Teksten kan synges på ”Kirken den er et gammelt hus”, som den er inspireret af. For den salmekyndige vil den oprindelige salmes ord måske klinge med, så salmen får et yderligere lag eller større dybde. Kirken er ikke kun et gammelt hus af levende stene, men også et salmebrus, dvs. et hus, hvor vi samles og synger ”den nye sang”, Gud har lagt os i munden (Sl 40).
”Jeg ved en sang der aldrig ender” er en smuk, ny salme med en meget anderledes ny melodi med melodiske pauser mellem hver verslinje, uden at dette dog fører til, at melodien går i stå eller opleves ’hullet’. Dette giver en skøn refleksion til teksten, idet det hermed både er Guds evige nærvær og menneskers ufuldkommenhed i en dennesidig virkelighed, der udtrykkes. Dog er det det evige og fortsatte, der bæres igennem! Sangen, der aldrig ender, er den ny sang, der tales om i dagens første læsning, og det er troen på, at Gud frelser arme syndere som tolderen Levi eller dig og mig – og gør alting nyt. Salmen kan også synges på melodien til DDS 32 ”Hvo ikkun lader Herren råde”.
”Vi kommer til dit bord” passer fint ind efter nadveren. Den taler om foreningen ved bordet, som vi også har i evangelieteksten, hvor Jesus spiser sammen med Levi og de andre toldere.
Vi slutter med ”Nu står der skum fra bølgetop”, som er en nyere salme, der nogle steder allerede er sunget godt ind i menigheden. Samtidig er den en smuk og billedrig årstidssalme, der afrunder dagens tema ved at tale om, at Gud gør nyt af det, der dør eller ’falder’; Gud gør os fortabte syndere fri.
