DDS 411 Hyggelig, rolig
DDS 615 Far, verden, far vel (vers 1-9)/
DDS 26 Nærmere Gud, til dig
DDS 615 Far, verden, far vel (vers 10-15)/
100S 860 Vi finder fred i kirken
DDS 441 Alle mine kilder skal være hos dig
DDS 165 Ét fornødent er, det ene
DDS 400 Så vældigt det mødte
Det er godt at begynde gudstjenesten med en velkendt salme, og det er "Hyggelig, rolig" – især på Lindemans melodi. "Hos dig at bygge højeste lykke" og ikke mindst "Godhedens kilde, årle og silde" lægger op til både den gammeltestamentlige lektie og evangeliet om Maria, som har valgt den gode del.
Som anden salme vælger vi Kingos mesterværk af en baroksalme "Far, verden, far vel" her foreslået i den uforkortede udgave fordelt mellem læsningerne og inden prædikenen. Melodien har i dén grad et herligt drive, der er med til at understøtte teksten undervejs. Tekstmæssigt understøtter salmen den bærende tanke i gudstjenesten: at der er mange måder at leve livet på, og at dén, hvor tilværelsen forankres i troen, er bedst.
Ønsker man ikke at anvende denne Kingo-salme, kan man som alternativ synge "Nærmere Gud, til dig" og "Vi finder fred i kirken". Førstnævnte udtrykker stor intimitet mellem Gud og menneske, som ligger godt i forlængelse af den gammeltestamentlige salmes udtryk: "at være Gud nær er min lykke". Sidstnævnte er en moderne salme, digtet i første person pluralis, hvilket udtrykker menighedens fællesskab. Efter fortællingen om Filip, som vejleder og døber den etiopiske hofmand, giver den mange fine billeder på det at være menighed og kirke i dag.
Efter prædikenen om Maria, der holder sig til lyden af "godhedens kilde", evt. understøttet af både lektien (trygheden hos Gud) og epistlen (dåb), skal der synges frelseshistorisk om, hvordan kilden strømmer gennem tiden op til menighedens nu, hvor dåben er en levende tradition, og Gud knytter evige bånd til sine skabninger. Melodien til "Alle mine kilder" indbyder til triospil og omharmonisering undervejs, og salmen er yderst iørefaldende og letgenkendelig for både børn og voksne.
Til nadveren vælger vi evangeliesalmen "Ét fornødent er, det ene", som med sin todelte karakter har et ekko af salmerne "Alle mine kilder" (i fire halve) og især "Far, verden, far vel" (i seks fjerdedele). En liflig melodi, som er med til at stemme sindet til liv og glæde omkring nadverbordet.
Som slutsalme bliver vi med "Så vældigt det mødte" i barokmelodiernes vuggende rytme, som har været et af denne søndags musikalske kendetegn. "Ja, døde skal høre Guds levende ord" – en fyndig opsamling af hele gudstjenestens tematik om frelsen ved Kristus-ordet, hvormed menigheden sendes ud på opstandelsens vej.
