De tre læsninger i gudstjenesten lægger sig harmonisk i forlængelse af hinanden:
Lektien fra Det Gamle Testamente taler om at være holdt i hånden af Gud. Det er en udpræget tryghedssalme, der handler om tilliden til Guds omsorg.
Anden læsning fra Apostlenes Gerninger er Filips samtale med den etiopiske hofmand. Hofmanden spørger Filip, hvem profeten Esajas taler om i sit skrift (Herrens lidende tjener). Filip forkynder evangeliet om Jesus Kristus for ham, og da de på deres rejse videre passerer noget vand, ønsker hofmanden at blive døbt. Filip døber ham – og dør umiddelbart derefter.
Evangeliet er beretningen om Jesu besøg hos søstrene Martha og Maria, i hvem vi får to eksempler. Maria holder sig til Jesus og lytter til hans ord, mens Martha tager arbejde på sig – men mangler arbejdsglæden. Jesus fremhæver Maria for at have valgt "den gode del". Der lægges op til at tale om kvinderoller, men det skal vi ikke lade os fange for grundigt af, for deri ligger mange kulturskabte klichéer og stereotyper gemt (jf. Mogens Lindhardt: Trinitatis – en homiletisk rejseberetning, Eksistensen, 2015). For sportens skyld – og for reelt at åbne ørerne for teksten – kan man erstatte de to søstre med et brødrepar, hvoraf den ene har travlt ’ude i værkstedet’ og nyder høj status ved at være flittig, mens den anden måske er mere svækket, ældre måske, og ved at sætte sig og lytte til Jesu ord næres af godhedens kilde: evangeliet.
Martha har status – det skal vi ikke glemme, hun er ikke bare en dum rappenskralde, der står i døren med armene i siden og skælder ud. Jesus kommer altså på besøg som den, der bryder med gængse forestillinger om menneskeværd/værdigt liv. Han oprejser livet, hvilket betyder opstandelse til nyt liv, hvor rastløs, hovedløs aktivitet erstattes af modtagelse og tro, der således kan omsættes i en glædesbetonet handlen. Husk: Den etiopiske hofmand "fortsatte sin rejse med glæde", efter han var blevet døbt. Det skal vi også gøre.
