Indledende drøfter vi den iagttagelse, at der går en rød tråd gennem denne del af trinitatistidens gudstjenestlige læsninger. En tråd, der sammenvæver Gud og menneske, så menigheden bliver sig samhørigheden og forholdet bevidst: at vi er talerør for og formidlere af Guds nåde, i ord og handling. Altså tjenere. Med hele vores liv. Også denne søndags overordnede tema er at blive sat i tjeneste af Gud. En tjeneste, der vel at mærke ikke retter sig mod Gud – hvad skulle han behøve fra os, andet end vores tak? – men mod vores næste i hverdagen.
Vi er i sensommerens gavmildhed af frugter og bær – høstkammeret bugner, men det er ikke tid for høstgudstjeneste endnu – det har vi næste søndag. Til gengæld er det nye skoleår kommet i gang, og børnene mødes igen i skolegårdene, i klasseværelserne, på gangene, i SFO’en og til fritidsaktiviteterne. De voksne er måske ærgerlige over, at ferien er forbi, men også lidt forvildede: Hvilken retning skal mit liv tage? Her er der masser af stof til en prædiken.
