DDS 745 Vågn op og slå på dine strenge
DDS 373 Herre, jeg vil gerne tjene
DDS 498 Gud, efter dig jeg længes
DDS 728 Du gav mig, o Herre, en lod af din jord
DDS 679 Et trofast hjerte, Herre min
DDS 697 Herre, jeg vil gerne takke/ DDS 375 Alt står i Guds faderhånd
Gudstjenesten indledes med en lys og sangbar melodi til "Vågn op og slå på dine strenge". Det kan anbefales at lægge ud med koralbogens dybe udgave, når salmen er placeret som den første salme. Tekstmæssigt vil den velkendte salme minde menigheden om, at Gud ikke ønsker, at vores dåd i livet skal være møntet på ham som en form for betaling. Ingen gerning kan ’fortjene’ det skabte liv (vers 3), der er givet som en gave. Vi må bare sig tak og gå i tjeneste for livet.
Som salme mellem læsningerne vælger vi "Herre, jeg vil gerne tjene", som følger op på salmistens ord om, hvad Gud kræver af et menneske. Med denne salme tilkendegiver menigheden, at den stiller sig til rådighed. Her er mulighed for to melodier: Berggreens melodi til "Himlen åbnes, mørket svinder" – som vi anbefaler – eller Hartmanns mere begravelsesagtige "Under dine vingers skygge".
Epistlen problematiserer menneskets kvalifikationer igennem Paulus’ bekendelse af sin uværdighed. Mennesket kan ikke uden Guds hjælp leve kærlighedens liv, og det er netop, hvad "Gud, efter dig jeg længes" udtrykker. Salmen er meget sangbar og rimelig nem at lære, hvis salmen er ukendt i forvejen, men den må endelig ikke spilles for hurtigt.
Efter prædikenen, der tematiserer forskellen på det liv, mennesker selv skaber, eventuelt med én selv i centrum, og det liv, der skænkes af Gud med næsten i centrum, skal der – med tanke på årstiden – synges om at være blevet givet en lod af Guds jord. "Du gav mig, o Herre" er en af Aastrups allerbedste salmer – og tillige særdeles sangbar. Både "Gud, efter dig jeg længes" og "Du gav mig, o Herre" indbyder til en ledsagesats som en markering af de to centrale salmer i gudstjenesten – det er gode melodier, som er lette at omharmonisere, så salmesangen ’løftes’.
Under nadveren må der synges inderligt, bedende om at Jesus forbinder sig med sin menighed, og at de to forbliver trofaste hos hinanden. "Et trofast hjerte, Herre min" er en smuk og inderlig salme, som også melodisk er oplagt til dette sted, da inderlighed og nadver hænger sammen.
Som afslutning på gudstjenesten står vi med et dobbeltvalg, og det er smag og behag, hvad man ønsker. Begge finder vi er stærke udtryk for gudstjenestens tema. I "Alt står i Guds faderhånd" er det særligt vers 2 og 3, der knytter sig til temaet: "Sikre på vor arv og løn er med Guds énbårne Søn". Der er således ikke en plads i Guds rige, som vi skal tilkæmpe os, for vi har allerede fået den, og vi er nu fælles om herligheden. Gode oprejsende og udrustende ord at gå ud af kirken på. "Herre, jeg vil gerne takke" bør synges på melodien til "Når mit øje, træt af møje" (Meiningen 1693).
