Alterbogens traditionsrige kollekter rummer gode bud, men vi vil gerne anvende et mere moderne sprog, der skærper menighedens øre for det, der er på færde i gudstjenesten.
Kirsten Jørgensens kollekt i Gudstjenestens bønner 1 (Aros, 2012) rummer motivet om den paradoksale Gud, dvs. den Gud, der skjuler sig under sin modsætning (den guddommelige skikkelse, der viser sig for verden som en tjener). Denne kollekt fremkalder et skær af palmesøndag med billedet af "den højeste konge". Og menigheden omtales i tråd hermed som et kongeligt folk, der kan tjene.
Holger Lissners kollekt i Kollekter og bønner (Eksistensen 2009/2019) rummer også motivet om den paradoksale Gud, dvs. Gud, der skjuler sig under sin modsætning for at søge det fortabte. Synden i mennesket påtales, og anråbelsen om Guds hjælp er markant.
I Elof Westergaards kollekt i Gudstjenestens bønner 1 (Aros, 2012) tales der om næstekærlighed – som en kærlighed, der rækker ud over familien. Den er modig og velskrevet, og har meget at sige til det moderne familiemenneske, der gerne vil beundres for sit stærke sammenhold i familien (eller ligefrem klanen). Derfor falder valget på dén, og så er det op til prædikenen at udrulle motivet i forhold til evangeliet om zebedæussønnerne og deres mor.
