Alterbogens traditionsrige kollekter rummer gode bud, men vi vil gerne anvende et mere moderne sprog, der skærper menighedens øre for det, der er på færde denne søndag.
Holger Lissners kollekt i Kollekter og bønner (Eksistensen 2009/2019) med formuleringen "Fra det dybe…" passer til teksten om Jonas i hvalfiskens bug og anslår temaet om dem, der ikke vil omvende sig og bevidst, trodsigt, stiller sig udenfor. Helligånden nævnes imidlertid slet ikke.
Elof Westergaard nævner i Gudstjenestens bønner 1 (Aros, 2012) Helligånden allerførst og bevæger sig derefter igennem søndagens forskellige motiver, men kollekten er lidt kort – hvilket dog også kan være en fordel ved nogle gudstjenester.
Kirsten Jørgensen begynder i samme udgivelse i skabelsen og tydeliggør dermed, hvor stort et ansvar der er placeret hos mennesket og måden, vi bruger tungen på. Det er en yderst velkomponeret kollekt, som vi gerne vil anvende.
Valget falder dog på Anna Sophie Seidelins kollekt i Tillæg til Alterbogen (Det Kgl. Vajsenshus’ Forlag), fordi hun anslår Helligåndstematikken med det samme og lader den være linjen gennem hele kollekten: Åndens rejse gennem tiden, op til os. På denne måde kan søndagen ses som en slags efterårets pinsedag. Vantroen får ord med på vejen med linjen "dengang man heller ikke troede, selvom man så dine tegn", og sporer dermed menighedens tanker ind på spørgsmålet om, hvor i verden vi ser Guds tegn.
