DDS 8 Om alle mine lemmer
DDS 46 Sorrig og glæde de vandre til hobe
DDS 151 Med sin alabasterkrukke
100S 807 Den lange, lyse sommerdag
DDS 396 Min mund og mit hjerte/ DDS 695 Nåden hun er af kongeblod (vers 1)
DDS 14 Tænk, at livet koster livet
Lovprisningssalmerne omslutter denne gudstjeneste, men med to melodisk reflekterende og indadvendte salmer der stemmer sindet til eftertanke, "Om alle mine lemmer" (særligt vers 6: "Lad livets kilde flyde, at ingen stopper den!") og "Tænk, at livet koster livet". Melodisk kræver det noget af menigheden at lære dem, men salmernes potentiale åbenbares på smukkeste vis, efterhånden som fortroligheden med tekst og melodi opstår. "Sorrig og glæde de vandre til hobe" er nok en salme i mol, men salmens karakter er faktisk lys på trods af tonearten, og tekstmæssigt rummer den opfordringen til at vælge det himmelske, hvilket kan ses som svaret på Moses’ opfordring til israelitterne i den gammeltestamentlige lektie.
"Med sin alabasterkrukke" er evangeliesalmen og foregriber den beretning, som umiddelbart efter kommer til udtryk i evangeliet. Den høres lidt højstemt og dramatisk i mol, men salmen er også højdepunktet denne søndag, hvor vi hører om synderinden med alabasterkrukken.
"Den lange, lyse sommerdag" er, som første linje siger, en lys og let salme, der indfanger tilgivelsen af synderinden i udtrykket om Gud, der "under mig en lykkedag på jorden!" Heidi ville gerne have fundet plads til "Uberørt af byens travlhed" pga. omkvædet: "Her har dagen evighed, her har kærlighed sit sted, hvor Guds Søn er sammen med os..." (jf. de homiletiske overvejelser), men "Den lange, lyse sommerdag" gør det godt som ny salme denne søndag. Den fungerer bedre som menighedssang og rummer et fint udtryk for tilgivelsen i omkvædet om at blive undt en lykkedag på jorden.
De lyse og lettere salmer, som indtager pladsen mellem læsningerne og efter prædikenen, stemmer sindet til forventning og glæde. Musikalsk er de også mere enkle i udtrykket og danner derved et fint modspil til de øvrige salmer.
Nadversalmen er "Min mund og mit hjerte" på Lindemanns smukke, melodiske og let tilgængelige melodi. Salmen reflekterer over epistlens udtryk om Ordet, der "er dig nær i din mund og i dit hjerte" og Moses’ ord til israelitterne om at stå i den rette pagt.
"Tænk, at livet koster livet" runder gudstjenesten af på festlig vis med dens smukke udtryk om livets svimlende generøsitet. Salmen understreger gudstjenestens tema om at vælge livet med den pris, det har. Ved at sætte denne salme som slutsalme sendes menigheden ud af kirken med et forklaret livsperspektiv til fælles glæde og opmuntring.
