DDS 753 Gud, du som lyset og dagen oplod
100S 877 Du som er i det høje (kor eller kirkesanger)
DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat!
100S 874 Du tar mig som jeg er
DDS 321 O kristelighed (vers 6)
DDS 14 Tænk, at livet koster livet
Indgangssalmen "Gud, du som lyset og dagen oplod" er en sang for Gud, der lader ”skyggerne drage på flugt” og lader ”os glade opstå”. Der er kraft i den salme, den er fuld af tillid, fuld af alvor. Den romantiske melodi understreger budskabet med sine fanfareagtige, pompøse sekvenser: ”Styrk du og støt os, da faste vi stå/ stride og sejre i striden!”. Så er det sagt: sommerferie er ikke time-out.
"Du som er i det høje" er bønnens svar på Ezekiels ord: Vi véd godt, vi hører til dem, der ikke handler efter de ord, der udgår fra Herren. Lisbeth Smedegaard Andersen skriver om det menneske, der alligevel ikke kan lade være med at længes efter sandheden i det kristne paradoks, at ”selv det tungeste sind / (er) et sted hvor din magt foldes ud”.
"Kom, Gud Helligånd, kom brat!" lyder i forlængelse af Hebræerbrevets opfordring til ”at holde urokkeligt fast ved den tillid, vi havde i begyndelsen”. Vi beder om styrke, om at gøre vores ”kolde kundskab varm”. Ikke være upåvirkede, ligeglade og blinde. Det er Helligånden, der gør forskellen og tænder gnisten. Kom, kom brat! Nu!
Sten Kaalø lader i "Du tar mig som jeg er" Jesu vredesudbrud over menneskers kortsynethed knytte an til Vorherres ufattelige kærlighed til os: ”Du tar mig som jeg står / fuldstændig som jeg står og går, jeg får / forladelse for alt, hvad jeg forspildte”. Og salmen munder ud i tak. Evig tak. Som kommer fra det menneske, der véd, at ”al fare, smerte, savn, står nu til dig”. Og på de ord får vi lov at fejre nadver.
Vi foreslår, at der ikke er fællessang under nadveren, så opmærksomheden rettes på fællesskabet om sakramentet. Grundtvigs vers 6 fra "O kristelighed" bekræfter os i ”Frelserens gavmilde ord”. Det er vor livdrik på jord.
Jørgen Gustava Brandts "Tænk, at livet koster livet" taler om troen som det at leve med, danse og sanse, føle og lade sig påvirke, rive og flå. ”Føl livets gys!”. Han opsummerer dermed motivet fra søndagens tekster – om at være til stede, leve med – i glæde og i sorg. Salmen er dejligt sunget ind med Ole Schmidts melodi. Et andet valg er melodien af Bent Fabricius-Bjerre i Højskolesangbogens 19. udgave. En fornyelse, der med en stille folkelig tone kan noget andet end den originale.
