Vi kommer ind i kirken en smuk sommersøndag, massiv som sådan en kan være af lys, grønt og varmt. Dagens læsninger handler imidlertid om noget ganske andet og modsat: griskhed, hovmod, ødselhed, næsten som om trinitatistiden lægger hårdt ud med at repetere dødssynderne, hvis vi skulle ha’ glemt dem. Eller genetablere dem, hvis vi skulle ha’ afskaffet dem. For ikke sandt: den rige bliver ikke mæt af rigdom, og kærligheden til penge er roden til alt ondt. Eller som Jesus siger det i evangeliet: "vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer." Nøgen kom du ind i livet, nøgen skal du herfra – og det kan ske allerede i nat, ligesom for den rige bonde.
Har Prædikeren ret i, at den sultne sover bedre end den rige og mætte? Eller i, at det er en gave fra Gud at nyde overfloden? Hvilken gave får så den, der ingen overflod har?
Hvad mener Paulus med at stride troens gode strid og gribe det evige liv, som du blev kaldet til? Han fremlægger et dydskatalog: retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed – men hvordan når vi dertil? Hvis troen er en kamp, hvor står slaget så?
Et rigt liv er et liv i tillid til Gud, skriver Kirsten Jørgensen i sin kollekt til dagen. Så enkelt kan det siges, men det siges ikke specielt direkte i teksterne. Salmer, musik og sang må hjælpe med at få hele udgangspunktet slået fast: at Gud i sig selv er en gratis overflod som sommernaturen udenfor. Ja, måske er det slet ikke så svært at gi’ slip på pengenes, titlernes og de mange likes’ magt, når vi trods alt er en del af det lys, som årstidens uendelig mange lyse timer flyder over med?
1. søndag efter trinitatis
Tværfagligt notat 1. s. e. trinitatis
