Den gammeltestamentlige læsning fra Es 43,10-12 kan under prædikenforberedelsen med stor fordel læses i en større sammenhæng (hele kapitel 42 og 43). Guds trofasthed, omsorg og udvælgelsen af sin tjener (Israel) fremhæves, trods folkets døvhed, blindhed og synd. I kapitel 42 fremhæves folkets døvhed og blindhed. Dermed understreges, at Guds trofasthed og frelse (som kapitel 43 kredser om) ikke skyldes, at folket har fortjent det, men at Guds væsen er trofast kærlighed, helt uafhængig af vores manglende trofasthed. Det er i Guds udvælgelse af os, at håbet er. Ikke i vores skiftende sind og mangelfulde syn og hørelse.
“I er mine vidner”, siger Herren. Det er de blinde og døve, der gøres til vidner. Blindhed og døvhed er ellers ikke udvælgelseskriterier, når der skal findes vidner. Men det er det i Guds rige, for Gud har ikke andre vidner end de åndeligt set blinde og døve, det vil sige ufuldstændige mennesker.
Blindheden og døvheden som fænomen går igen i lektielæsningen, som er fra Peters pinseprædiken i ApG 2,22-28. Peter fremmaler for tilhørernes øjne, hvad de har været blinde for, nemlig at den mand, de har korsfæstet og dræbt, var den mand, der gjorde mægtige gerninger, undere og tegn iblandt dem. Trods deres blindhed var Gud trofast og lod Kristus opstå af de døde, og dermed viste han sig at være stærkere end menneskeligt svigt. Dermed er der tråde mellem Esajasteksten, Peters pinseprædiken og tekststykket fra Johannesevangeliet.
I mødet med Peter stiller den opstandne Kristus tre gange det samme spørgsmål med få variationer: “Elsker du mig?”. Det kunne lyde som et inkvisitorisk forhør, men vægten ligger på Jesu tilsagn til Peter: “Vogt mine lam!”, “Vær hyrde for mine får!” og “Vogt mine får!”. Samtalen slutter med Jesu opfordring til Peter: “Følg mig!”.
De tre gange, Jesus spørger Peter, svarer til de tre gange, Peter fornægtede Jesus skærtorsdag aften. Det er fornægteren, der bliver hyrde. Den, der ikke kan høre og se, bliver vidne. Gud har ikke andre vidner end mennesker, der er svage og fejlbare. Peter skal være hyrde, men han skal ikke selv være uden hyrde. Følg mig, siger Jesus, og gør sig selv til hyrde for Peter.
