Temaer: Ødselhed og visdom
Vi taler om, at søndagens tema er den Guds visdom og ødselhed, der ikke er bæredygtig i verdens forstand. Sædemanden sår uden at være opmærksom på jordbundens beskaffenhed, en ødselhed, der ligner dårskab!
Kan Guds ord i virkeligheden sammenlignes med skvalderkål, der breder sig hvor som helst? Er skvalderkål bare skvalder? Eller rummer det i sig en visdom, der ikke er åbenbar for haveejere?
Man må spørge til hvert enkelt menneskehjertes (j)ordbundsforhold. Hvad skal der til, for at (j)ordbundsforholdene i et hjerte kan forandre sig, og hvad med dem, der er udenfor, og som skal se og se og ikke forstå og høre og høre og intet fatte? Måske er Guds ord lige så foragtet som skvalderkål og er dog grokraftigt fyldt med vitaminer og livskraft. Har vi givet Guds ord for meget ’round up’ i forhold til at ville rationalisere og udelukkende forstå alting med vores hoveder?
Når vi glemmer at se, glemmer at høre, og spærrer os selv inde som denne verdens kloge hoveder, er det, at vi kommer udenfor og ikke forstår. Hvis vi skal bære mange fold i forhold til Gud, må vi overgive os med alt, hvad vi rummer. Først da kan (j)ordbundsforholdene i hjertet ændre sig.
